tirsdag den 11. august 2009

Æg, hvordan nu?

Ja når æg er det der oftest spises til morgenmad, så må man jo udover sin horisont så man får nogle variationer udover røræg, omelet, spejlæg, porcherede æg og kogte æg.

I weekenden fik jeg disse æg, og de var faktisk overraskende gode, og så var de nemme at lave. Så dem vil jeg klart lave igen.

Her er opskriften til to æg, som er det jeg normalt for til morgenmad.

Bagte æg
smør
2 æg
2 spsk. fløde
2 spsk. friskreven parmesan

To små mini souffleforme på størrelse med en kaffekop, smøres med noget smør. Et æg slås forsigtig ud i hver sin skål. Der hældes 1 spsk. fløde over ægget, som endelig afsluttes med 1 spsk. parmesan.

Skålene sættes i et fad, og der hældes kogende vand ved, til vandet er halvvejs op ad skålenes sider. Hele herligheden sættes i ovenen i 10 min ved 175oC. De tages ud og spises straks.

De smager rigtig godt naturel, men vil også smage rigtig godt med en lille smule tomatsauce til, men havde ikke lige noget der var optøet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar