onsdag den 19. august 2009

Brændende kærlighed

I en omelet til morgenmad. Har jeg dog mistet forstanden?

Egentlig ikke, har det bedre end jeg har haft det i længe. Men derfor kan man jo stadig længes efter nogle af de gamle retter. I weekenden hungrede jeg så efter brændende kærlighed. Men kartofler er jo no go, så jeg tog kyllingebryst og ostefyldte peberfrugter i stedet, hvilket jo også er lækkert.

Tanken om brændende kærlighed slog mig dog igen næste morgen, da jeg stod og skar mit bacon. Jeg smed det på panden, og fandt et løg. Det blev også lige hakket, så da baconet var færdigt, så røg løgene på. De stod og blev stegte bløde, alt imens jeg slog æg ud i en skål, og piskede det med fløde. Af med løgene på med æggene. Mens omeletten blev fast, blev bacon, løg blandet og herefter fordelt ud over. Bare lige for hyggens skyld kom der også lige lidt reven ost. Det hele blev klappet sammenog vupti, en Kærligt brændende omelet.

Kærligt brændende omelet
2 æg
1 spsk vand
1 spsk fløde
100 g bacon
1 lille løg
1 klat smør
Reven ost

Først steges bacon, herefter løg. Beggge dele tages af panden og blandes. Imens blandes æg med vand og fløde, og det steges til fast. Fyldet fordeles ud over omeletten, og der drysses med reven ost. Omeletten foldes, og steges til sten er smeltet.

onsdag den 12. august 2009

Tomater i kilovis

Det har jeg desværre ikke, men så er det godt man købe gode danske tomater i stedet. Ketchup er jo for mit vedkommende bandlyst, fordi der er alt for meget sukker i. Nogle gange kan det dog være rart med lidt tomatsmag til alle ens æg. Nu kan jeg dog hverken lide eller tåle rå tomat, så derfor er jeg nødt til at tilberede dem. Jeg har så valgt at koge dem, rigtig længe, og resultatet blev den skønneste tomatsauce som kan bruges til alt mulig.

Den er god til de før omtalte æg, den er god til sauce, grøntsager og ”lasagne”.

uhmm, tænk at noget så simpelt, kan være så godt, og varieres så meget.

Tomat sauce
2,5-3 kg tomater skåret i kvarte
1-2 hele pillede løg
2-3 fed hvidløg
Salt og peber

Det hele kommes i en gryde og står og simre 3-4 timer. Herefter blendes saucen og sigtes. Saucen smages til med salt og peber. Inden anvendelse kan der også med fordel tilsættes friskhakket basilikum.

tirsdag den 11. august 2009

Æg, hvordan nu?

Ja når æg er det der oftest spises til morgenmad, så må man jo udover sin horisont så man får nogle variationer udover røræg, omelet, spejlæg, porcherede æg og kogte æg.

I weekenden fik jeg disse æg, og de var faktisk overraskende gode, og så var de nemme at lave. Så dem vil jeg klart lave igen.

Her er opskriften til to æg, som er det jeg normalt for til morgenmad.

Bagte æg
smør
2 æg
2 spsk. fløde
2 spsk. friskreven parmesan

To små mini souffleforme på størrelse med en kaffekop, smøres med noget smør. Et æg slås forsigtig ud i hver sin skål. Der hældes 1 spsk. fløde over ægget, som endelig afsluttes med 1 spsk. parmesan.

Skålene sættes i et fad, og der hældes kogende vand ved, til vandet er halvvejs op ad skålenes sider. Hele herligheden sættes i ovenen i 10 min ved 175oC. De tages ud og spises straks.

De smager rigtig godt naturel, men vil også smage rigtig godt med en lille smule tomatsauce til, men havde ikke lige noget der var optøet.

onsdag den 5. august 2009

Basis is/råcreme

Hmmm basis. Det lyder som noget der indgår i den daglige kost, men egentlig er det blot fordi det er den grundopskrift som jeg bruger, og som jeg ofte variere.

Hjemmelavet is/ råcreme
½ l fløde
1 stang vanille
4 stk. past. Æggeblommer
60 g Perfect fit eller 3 spsk. Perfect strø.

Fløden piskes ikke alt for sitft.

Kornene fjernes fra vanillestangen, og kommes i en skål sammen med æggeblommer. Sødestof kommes i under piskningen. Jeg burger altid perfect fit, da den er nemmest at piske sammen med blommerne. Det skal dog i gradvis under kraftig piskning, da der ellers er en tendens til at det vil klumpe. Skulle dette ske, kan æggemasses sigtes over i fløden.

Æggemassen vendes i fløden.

Således har man nu en råcreme. Denne kan fryses, og man har en vanillieis.

Man kan også tilsætte følgende:

Frugtis: Bær i diverse afskygninger
Chokoladeis: Kakao, smeltet chokolade
Andet: Hakket nødder, hakket chokolade, likør eller spiritus (1 - 2 spsk)

Mmmm Muffins

Kage er en af de ting som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg savner en del. Der er mange opskrifter med mandelmel og lignende, men de er stadigvæk ikke alt for gode, da det giver for mange nødder. Men endelig har jeg en opskrift som er PCO venlig, og som ikke det har det problem. Denne opskrift har reddet mig til mange sammenkomster, da det er en dessert der er til at have med i tasken.

Chokolademuffins
12- 24 stk. afhængig af form
300 g chokolade min. 70%
225 g usaltet smør
4 æg
4 æggeblommer
85 g perfect fit
2 spsk malede nødder
1 tsk vaniljeekstrakt
Evt. 1 spsk cognac

Varm ovnen op til 190°C og læg 12 papirforme i en muffinform. De kan også sagtens stå på pladen. Det gør halvdelen af mine da jeg kun har en muffinform.

Smelt chokolade og smør over vandbad. Stil det til side for at køle af.
Pisk æg og perfect fit sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til det er blegt og tykt. kom Sødemidlet i lidt af gangen, da det har en tendens til at klumpe.
Fold den smeltede chokolade og resten af ingre­dienserne i.
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.
Løft papirformene op af formen og lad kagerne køle af på en rist.

Smager rigtig godt naturel, med fløde, med råcreme, vanilleis eller jordbærskum.


Hmm det må jeg nok også hellere angive opskriften på.

tirsdag den 4. august 2009

Hjemme igen

Varme, statuer, ruiner. Amerikanere og asiater. Pizza og pasta. Is, brød og vin. Ja, der er mange ting man udsættes for i Rom, så måske er det ikke helt skidt at komme hjem igen.

I forløbet skulle jeg have et planlagt tilbagefald, så på 2 dagen endte det med at jeg faldt i. Ja ikke det vilde, blot en lille smule brød. I løbet af ugen spiste jeg af flere omgange forkert, og resultatet udeblev skam heller ikke. Jeg var sulten. Rigtig sulten hele tiden, og mad havde sneget sig ind i min bevidsthed igen. Måske jeg også var en smule irritabel, eller var det varmen, eller de andre turister?

Nu er jeg ved at rette op på fejlen igen, og efter 1 dag har jeg det allerede mærkbart bedre. Var det det værd?

Egentlig ikke.

Var det sidste gang?


Sandsynligvis ikke, men nu ved jeg hvordan det føles, og hvordan jeg kommer tilbage.

Nå, når jeg nu er hjemme, så håber jeg også at jeg kan få smidt nogle af mine opskrifter herpå.