tirsdag den 1. september 2009

Har du ikke ...?

Jo jeg har tabt mig lidt.

Oven på de 3 dyre dage, så er det jo ekstra dejlig med en belønning, som viser at det trods alt er noget der har en effekt. Den daglige vejning er altid en god ting, men nogle gange syntes det alligevel enten at gå for langsom, eller ikke at være nok.

Den anden dag fik jeg en af de lidt bedre belønninger. Jeg var lige på impuls turbo shopping, da jeg så en skjorte jeg ville have på tilbud. På vej ind i butikken var der også lige et par bukser. Jeg tog den vanlige størrelse som jeg nu kan passe igen, efter at have været oppe i et nr. større. Med forhåbninger om at jeg kunne klemme mig i dem, skifter jeg hurtigt.

Måbende står jeg og kigger. Jamen, hold da op, de er jo for store. Hurtigt ud og have et nummer mindre endnu, og på med dem med en vis skepsis. Jo de passese sgu. Dem måtte jeg have. 2 størrelser ned sådan. Selvom jeg mistænker modellen for at være stor i størrelsen, så var det bare så fed en oplevelse.

I dag skete det så igen.

På min arbejdsplads bliver jeg konfronteret af en der tydeligvis genkender mig, men som jeg stadig ikke helt kan placere. Han spøger om jeg ikke har tabt mig. Det måtte jeg jo indrømme at jeg havde, og vi snakker så lidt om hvordan. Meget imponeret over diæten, nævner han at han selv vil prøve.
Hold da op et boost det lige giver. Hvem du en var, Tak, du har lige gjort min dag til den mest vidunderlige. Nu kan det også ses. Yeah

Ingen kommentarer:

Send en kommentar